Om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet er et internationalt orienteret netværksuniversitet med særlig fokus på problembaseret læring, tværfaglighed og innovation.

Aalborguniversitet
Universitetet har 15.000 studerende fordelt på uddannelser inden for naturvidenskab, samfundsvidenskab, humaniora, ingeniør- og sundhedsvidenskab med afdelinger i Aalborg, Esbjerg og Ballerup. Aalborg Universitet (AAU) har mange internationale forskningsmiljøer inden for en bred vifte af områder, særligt stærkt står LifeScience og trådløs kommunikation. På den nationale arena er AAU førende inden for ICT, Byggeri, Industriel Dynamik og Velfærd.

Videndeling
Aalborg Universitet har som mål at være blandt de bedste universiteter i Europa til at dele viden og samarbejde med det omgivende samfund, herunder gøre en særlig aktiv indsats for lokal og regional udvikling.

Samarbejdet foregår på mange måder og omhandler konkrete udviklingsinitiativer rettet mod små og mellemstore virksomheder samt store internationale koncerner. Samarbejdet involverer også andre videninstitutioner, lokale, regionale og landspolitiske fora samt udviklings- og forskningsnetværk mellem forskere, virksomheder og organisationer med henblik på at fremme tilvæksten af iværksættere og øge kommercialiseringen af universitetets viden.  

Læs mere om Aalborg Universitet

Login
Brugernavn:
Adgangskode:
 


Aktuelt Møder og arrangementer